Empty and quite full.

Nu går jeg bare igang med at skrive den her blog, uden at give den en overskrift.. for.. jeg ved virkelig ikke hvad den skal hedde, det hele er så forvirrende.

Det er lørdag i dag. Jeg havde planlagt at Vizz og jeg skulle grille, drikke øl og bare hygge i haven. Kun ham og jeg. Da jeg vågnede imorges var jeg glad og glædede mig til dagen. Men så vågnede Vizz og var fucking sur.. og så gik alt bare galt.

Jeg spurgte ham på et tdispunkt om jeg skulle flytte? “Vil det gøre dig glad?” – han svarede mig ikke, men så bare helt forkert ud i hovedet, på den der “ja”-måde. Jeg gik helt i stå. Begyndte at voldtage boligportalen.dk og fandt absolut intet. Ringede til mor og bad hende kigge i lokalavisen.. heller ingenting. Jeg stortudede og vidste bare at det her var dét. At jeg aldrig mere skulle være sammen med Vizz på den der kæreste-agtige måde. Mit hjerte var blevet revet i en milliard stykker og jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Der var stille i lang tid, lige indtil jeg spurgte ham om han slet ikke elskede mig mere.

“Ikke som jeg gjorde dengang” var svaret. Ikke alene var mit hjerte smadret.. nu var min tillid, min tro og mit et og alt bare.. pist væk. Jeg græd virkelig som en gal. Jeg ville jo forhelvede ikke bare acceptere at det skulle være slut, det her. Fandme ikke når jeg har kæmpet så meget for at få et nogenlunde normalt liv, SAMMEN MED HAM, til trods for min sygdom. Vi kunne sgu da ikke bare give op!? Men jo – pga. et askebæger der er fuld nærmest hele tiden, mælkekartoner der er for gamle som står på køkkenbordet et par timer og en ugeplan der ikke bliver overholdt 100%, skulle jeg altså flytte, ifølge ham, for han kunne ikke holde ud at bo sammen med mig mere.

Jeg tiggede ham om at give mig en chance for at forbedre mig – han måtte bare ikke bede mig om at flytte, for det ville jeg ikke kunne klare. Ja, jeg bliver virkelig hjælpeløs i sådan en situation. Når jeg ikke har kontrol gør det mig bange og ynkelig.. og så tigger jeg efter tilgivelse og forståelse for den jeg er. Jeg ved godt det er helt hen i vejret, men.. det er svært at ændre. Hvad nu hvis den jeg er, er én ingen kan lide? Men.. han endte med at tilgive mig, trods alt. Jeg forstår stadig ikke hvorfor.

Vi delte et meget intimt øjeblik sammen og så var det som om at alt det der lige var sket, var glemt igen. Da vi så stødte ind i hinanden i køkkenet kort efter, omfavnede jeg ham og sagde “jeg elsker dig”. Der gik lidt tid, men endelig kom “jeg elsker også dig” ud af hans mund. På en meget overbevisende måde, skal jeg lige hilse og sige.

Og ved du hvad? Lige siden har det bare været fanfuckingtastisk at være Vizz’ kæreste. Vi har grint og haft det sjovt sammen hele aftenen.. sådan har det ikke været længe. Det har jeg savnet helt vildt – for Vizz er supersjov at være sammen med og jeg elskerelskerelsker at han kan få mig til at grine helt vildt. Jeg tror det lykkedes for os.. Fuck mand, jeg elsker den dreng mere end noget andet. Vi har brugt de sidste 3 år sammen.. jeg vil meget gerne have mange flere år. Kærlighed er fucking bøvlet, men i sidste ende er det også dét værd.

Vi fik grillet alligevel og nammenam, jeg elsker at grille.

Jeg elsker at grine. Især sammen med ham.

Nå, det er kun mig? Okay så.

17:06

Den anden dag havde vi en længere diskussion herhjemme. Vi har købt et whiteboard og skrevet opgaver ned. Du ved, huslige pligter and stuff. Vi har været enormt dårlige til at gøre rent førhen, ser du. Nå, men nu har vi så lavet opgaver for hver eneste dag, hele ugen igennem. I dag skulle jeg rydde stuen op og Vizz skulle vande blomster. Imorgen skal jeg gøre køkkenet rent og Vizz skal.. smide tøj i vaskemaskinen, hvorefter jeg skal hænge det op.. det samme er gældende for torsdag. Fredag skal jeg så rydde stuen op og gøre rent og Vizz skal.. ikke lave noget. Lyder det helt vildt fair? Nej vel?

Anyways – jeg sagde til ham at det ikke kun er mig der skal lave mig om, men altså også ham, seeing so every human has faults, ya know. Men i hans verden er det kun mig der skal ændre mig selv og mine vaner, for han er perfekt. Det føles i hvert fald sådan. Det første han sagde i dag da han kom hjem og så at jeg endnu ikke havde ryddet op i stuen var “hvad er din undskyldning så i dag?”. Det.. gjorde mig ærligt talt pissesur.

For det første har jeg været afsted på RIS i dag. Har knoklet som en fucking idiot for at smide kulhydrater af mig og hørt om Freud og Stern. Mit hoved er træt. Jeg er træt. Min krop er træt. Varmen er også pisse-ulidelig, mand. For det andet skal HAN kun VANDE FUCKING BLOMSTER – hvor hårdt kan det lige være? Jeg vil sgu selv bestemme hvornår jeg lige gider rydde stuen op, for jeg ved at jeg nok skal få det gjort.

Ih, pik-idiot.

21:32

Okay Nadja, nu skal du måske lige slappe lidt af. Det er ikke den der ugeplan der pisser mig af. Det er heller ikke opgaverne som sådan.. det er varmen, for helvede. Jeg kan simpelthen ikke fordrage sommeren. Jeg render rundt og sveder som en gris 24/7 og det er altså bare ikke fedt!

Nå. Mor er blevet indlagt på Esbjerg Sygehus – har lige snakket i telefon med hende. Hendes mave skal scannes imorgen.. det er enten mavesår eller en forsnævring efter hendes tarm-operation. Sounds nice, right? Hvis hun stadig er indlagt i weekenden så tror jeg vi tager ned og besøger hende.

Og så har jeg en mistanke om at han har skrevet en ret nederen kommentar til hende der der er nævnt i et tidligere indlæg, på facebook, for at pisse mig af.

Musikken lever videre.

Jeg synes det er skrækkeligt.

Jeg elskede den mand så meget, for al den dejlige musik han gav mig, da jeg var yngre. Jeg var 8 år da min storebror købte albummet “History” – og jeg ELSKEDE det. Min far forærede mig albummet et par måneder senere, og fra da af var Michael Jackson mit allerstørste idol. Jeg elskede The Earth Song så inderligt. Jeg havde sådan ca. 1.000 plakater hængende på min væg, hjemme på værelset. Jeg klippede billeder af ham ud af diverse ugeblade og lavede mine egne bøger hvor jeg digtede historier – det var hvad jeg fik tiden til at gå med, da min mor i den periode var fraværende pga. sin depression. Michaels musik lindrede en smerte jeg den dag i dag, ikke kan sætte ord på, fordi det stadig gør for ondt.

Derfor gør det også så forbandet ondt at vide, at han ikke længere er blandt os. Nogen vil måske mene jeg er herrenederen for at sige det her, men.. jeg elskede den mand. De sidste 5-7 år har jeg ikke rigtig hørt så meget af hans musik, medmindre de spillede det i radioen.. det var dog en glæde hver eneste gang. Men åh gud, jeg har fundet min History-CD frem og kan stadig huske samtlige tekster – hans musik lever videre i mig og de tusindvis af fans der elskede ham for det han gav os. Fuck pædofili-anklagerne, fuck alle andre anklager – den mand var noget helt specielt. Øv, altså. Øv, øv, øv.

RIP Michael Jackson – tak for de lindrende, opmuntrende, glade, healende sange.

“Little Susie” fra albummet “History” reddede mit liv;

20… tusind sommerfugle.

Det’ d. 20. i dag.. og jeg har været nervøs for ingenting. For det første tager han slet ikke afsted, for det andet har jeg været en idiot for ikke at stole på ham og for det tredje, så kommer min lillesøster i dag – det burde jeg glæde mig til, istedet for at gå rundt og bekymre mig om noget så ligegyldigt. And believe me, jeg glæder mig til hun kommer. Big time, altså. Jeg ved ikke rigtig hvad vi skal lave – vi kunne måske tage i Randers Regnskov eller Kattegatcentret eller.. bare blive herhjemme og lave god mad and stuff. Nu må vi se – én ting er sikker, jeg ved at dagen bliver god.

12:12

Nu er der kun 48 minutter til min søster er her (ifølge GPS’en, that is). Jeg glæder mig simpelthen så meget til at se hende. I min verden, er hun det allervigtigste. Fuck kærester, fuck min forældre, fuck mine venner – min lillesøster betyder en hel verden til forskel. Hvor sukkersødt og kliché-agtigt det så end er, så har vi været igennem en masse lort sammen og vi har altid, altid stået ved hinandens side. Vi har været i stand til at løfte hinanden op når der var brug for det. Som da vores storebror gik amok i en pillerus, eller da vores mor blev indlagt på den lukkede, eller da farfar døde, eller.. du ved hvad jeg mener. Det er hendes hånd jeg vil holde, ingen andres. Hun er min sol, min blomst, mit et og alt, simpelthen.

Nu’ der kun 43 minutter tilbage.

Tirsdag d. 23. juni

Ok, en meget sen update, men altså – fuck it. Mette var her i lørdags. Det var enormt dejligt at bruge en hel dag sammen med hende. Vi cruisede i Århus og jordede IKEA. Mette er nu officielt IKKE en IKEA-jomfru mere. Oh yes, hun købte sin allerførste IKEA-vare. En pæn glasvase, uh lala. I bund og grund var det bare herrelækkert at have hende på besøg. Hun tog først hjem sent om aftenen – og selvom jeg lige havde brugt en hel dag sammen med hende, så fik jeg et stik i maven da hun startede bilen og kørte hjem. Øv :(

Sent igår der.. ved jeg ikke helt hvad fanden der skete. Vizz og jeg blev ret meget uvenner over.. well, noget så lamt at jeg slet ikke kan huske det i dag. Pludselig krakelerede min verden bare fuldstændigt. Jeg råbte, skreg, hylede – jeg var enormt tæt på at ringe til sygeplejersken og få hende til at indlægge mig, men jeg gjorde det ikke. Istedet tog jeg hovedpinespiller for at se om det ville få mig til at falde til ro.. det virkede også, lige indtil det gik op for mig, at Vizz ikke gad give mig et kram, som en slags “ok, lets be friends”-gestus. Tårerne stod i kø for at komme ud, mand. Det gjorde så ondt i hovedet. Æniwej – jeg lå så og tudede på sengen indtil han gav sig og kom ind til mig. Jeg fatter ikke at han gider finde sig i det – jeg må være enormt svær at leve sammen med. Jeg ville i hvert fald ikke bo sammen med mig, det er helt sikkert.

.. jeg hader dét, sygdommen gør ved mig. Jeg hader at være skizofren og jeg hader at være paranoid. Så’ det fandme sagt, altså.

Ej, men altså..

Så gejler jeg mig selv op og alt muligt.. og så siger drengen at han ikke vil tage afsted alligevel! “Så skal jeg bare høre for det, de næste hundrede år”, er hans grund, åbenbart. Jeg kan ikke lade være med at tænke øv, for jeg gider sguda ikke være sådan en kæreste, der forbyder dit og dat fordi JEG ikke kan lide det, fordi det ikke passer med MINE planer osv. For helvede mand. Så hvor komisk det end lyder, så sad jeg og tiggede ham om at tage afsted igår.

Min søster kommer herop på lørdag anyways, så han kan virkelig godt tage afsted – jeg skal nok hygge mig, altså.

11:11

Jeg dur ikke til det der oprydning. Jeg har fået støvsuget stuen og.. det er sådan ca. dét. 2 timer til Vizz kommer hjem fra arbejde. Jeg keeeeeeeeeeeder mig!

Nå.

Jeg fik aldrig opdateret det andet indlæg. Jeg faldt i søvn og, well.. dagen efter havde jeg glemt det. Sorry.

Men.. d. 20. juni nærmer sig ligesom hastigt, synes jeg. Den anden dag sagde Vizz at han regner med at tage med. Jeg får stadig ondt i maven af at tænke på det. Jeg vil så gerne stole på ham og det burde slet ikke være et problem, for han har ikke gjort andet end at vise at han er én man kan stole på. Men alligevel er der en stemme indeni der siger at han godt kunne finde på at være sammen med hende der Karina. Jeg kan slet ikke forklare alt det her, alle de følelser jeg sidder med.. alle de bange anelser. Jeg har tænkt på hvad jeg skulle få dagen til at gå med når han er taget afsted. Jeg har overvejet enten at tvinge Mette til at komme herop eller at tage hjem til Juno.

… eller måske bare sidde herhjemme og have ondt af mig selv, indtil han kommer hjem – for så at skælde ham ud, uanset om han har gjort noget eller ej. Det er jo helt hen i vejret, mand. Jeg kan ikke holde ud at tænke mere over det.

Nu vil jeg distrahere mig selv med noget oprydning. Sygeplejersken kommer imorgen for at snakke med både Vizz og jeg.. for allerførste gang. Det bliver.. interessant.

14:39

Wait a minute.. jeg kommer tilfældigvis forbi CPA’s facebook-profil. CPA er en anden tøs som.. snakkede rigtig godt med Vizz, inden han og jeg fandt sammen. De havde vist også haft noget kørende, inden jeg kom ind i billedet. Hun står som “single” på facebook.. og det gør altså bare ikke noget som helst meget bedre – især ikke hvis hun også skal med til den fest d. 20.

.. but then again, tanken om at JEG har tanken om at han kunne finde på at være sammen med de 2 gør, at jeg kommer tilbage til virkeligheden igen. Det virker bare lidt usandsynligt, gør det ikke?

14:49

Ok, hun skal med på lørdag. Hun har opdateret sin status for 2 timer siden “har købt drikkevarer til på lørdag.. skal jo ikke tørste ;)” Det hele er måske slet ikke så usandsynligt alligevel. Jeg har, som en rigtig psyko-kælling bør gøre det, lige tjekket alle hendes billeder ud. Hun ligner i sandhed en pige, der ved hvornår hun skal slå til. (jo – det kan man godt vurdere ud fra et billede!)

Iiiiiih! :(

En HEL måned?

22:10

Så er det vist på plads. Jeg tager til Thailand når julen nærmer sig, sammen med hele svigerfamilien. Det’ simpelthen for lækkert! Eneste minus er, at vi skal være afsted en hel måned.. og jeg er ikke sikker på om jeg overhovedet må rejse så langt væk, når jeg er på bistand? Må jeg det? Og.. må jeg det en hel måned?

Men shit mand.. en hel måned. Thailandsk mad, thailandsk TV, thailandsk kultur, thailandske elefanter – THAILAND! Speaking of, så er Thailand på besøg her i lille Danmark netop nu. Phen og hendes datter Joy er kommet – de skal være her 3 måneder. Det’ lidt sjovt at min svigerfar bare sætter dem til at gøre tagrenderne rene, havemøblerne rene og hele huset også. Hæhæ. Eller, han beder dem ikke om det, de gør det bare. De er vildt effektive, altså.

Jeg har lidt mere på hjertet, men jeg skal lige ordne hundredefireogfirs ting først.

The Lonely Island = sexeh

Jorma Taccone, marry me?

Mmhmmhmmmhmmmhmmhmhmmhmhmhm ja.

Hår-update;

Det står stille. Alt for stille. Jeg har søgt efter diverse hårfarver, neonpink, coral, violet, darkviolet and so on. Men et eller andet sted tror jeg bare jeg ender med at farve håret sort. Jeg er virkelig glad for at mit hår vokser så hurtigt som det gør – det er allerede ved at være halvlangt igen :D … eller, der er lang vej endnu, men altså – hallo. Måske kunne jeg, inden jeg farver håret sort, affarve det enkelte steder og putte darkviolette striber i? Det kunne være najz.

(tbh, så har jeg købt sorte extensions med røde striber.. dem sælger jeg sgu på trendsales. Jeg vil aldrig få dem brugt.)

Men hallihallo, hvad sker der lige udover håret? Ikke en skid, mand. Jeg går bare og venter på at september nærmer sig. Fuck sommerferien, september – kom nu!

Blackmarket er.. pft, lige for tiden.

Fuck.

D. 20. juni er der noget “lad os mødes og FEEEEEEEEESTEEEEEEEEEE” på Vizz’ gamle uddannelsessted. DCJ, hedder det vist.. og det eneste der kører rundt i hovedet på mig er “han skal se hende der Karina.. de ender med at være sammen. Det var jo tæt på sidste gang, var det ikke?”

Fuck. Jeg orker bare ikke flere mænd der boller udenom, to be honest. Hvis det sker.. så er jeg færdig med mænd. På alle mulige måder.

Har jeg overhovedet fortalt dig om hende Karina der? Vizz gik på skolen samtidig med hende. De var riiiigtig gode venner og alt det jazz der. Til afslutningsfesten havde de vekslet ordene “det er alligevel underligt at vi 2 aldrig blev kærester, er det ikke?”

…………

Jaja, det lyder ikke af meget – men i min verden fylder det fucking alt.

Jeg har lige set folderen fra DCJ. “Efter kl. 21 slår vi dørene op til disco”… jeg får ondt i maven. Jeg er bare så fucking sikker. Et kram, et par ord – et kys.. flere kys, mange kys – sex. Hvis det ikke fører til sex, så fører det til lumske sms-beskeder og efterfølgende hemmelige dates. Been there, experienced that. Kasper, Brian, Oliver, Jannik, Michael – they all fucking did it. Jeg må være den slags kæreste der bare udstråler ‘cheat on me ffs!’

… min krop ryster. Jeg orker ikke at skrive mere. Eller jo – jeg orker at skrive at hende Karina er pissegrim. Jeg har set hendes billeder på facebook og omg.. at gå et skridt tilbage, hvis det sker.

Jeg, øh..

Jeg.. har så mange tanker oppe i mit hoved. Skal jeg passe bedre på far? Skal jeg ringe til ham mindst én gang i ugen, for at forhindre at politiet en dag ringer og fortæller mig, at de har fundet min far.. på stuegulvet.. død.. af en overdosis og ensomhed. Er det virkelig mit ansvar? Har han ikke andre? Nej, det har han ikke, så må det jo være op til mig at ‘redde ham’. Skal jeg fortælle Vizz at jeg er herremeget i vildrede hvad angår ham og mig. Skal et forhold ikke have sine forskelligheder? Er de forskelligheder alt for voldsomme? Passer vi sammen? Jeg ved det ikke. Fuck mand.

Jeg skal starte på RIS på mandag, btw. Jeg skal være der tirsdag og onsdag hver uge. Jeg.. ved ikke hvad jeg synes om det. Jeg vil gerne, men den der bus jeg skal med om morgenen er fyldt med mennesker. Nederen, møgforkælede mennesker med alle deres bittesmå problemer, bittesmå egoer og bittesmå tissemænd og tissekoner. Der må jo være en grund, når de, uden skam, nedstirrer én som mig. “Hun ser værre ud end jeg gør, hendes nederenhed skal gøre mig mæt, muahahaha!” I er fucking unødvendige. Så er det sagt.

Næste weekend skal vi hente vores beagle, Amadeus. Dét glæder jeg mig til.

(jeg elsker Vizz – det er det eneste faktum der ikke er sløret i mit sind)