… og så måske alligevel ikke.
Vi fik Zako herhjem da jeg skrev sidst. Han er en dejlig lille hund, men han kan også være ret så bidsk overfor de andre 2 hunde. Han har heldigvis indordnet sig og kommer når vi kalder. (det gjorde skarnet ikke til at starte med :p) Vi er superglade for at have fået ham. (se, jeg skriver “vi”)
Nå, men jeg var til det første møde i distriktspsykiatrien i Silkeborg i tirsdags. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, for det var meget underligt. Jeg får min helt egen sygeplejerske som skal snakke med mig et par gange om ugen og så’n. Lægen sagde også at hvis jeg havde mod på det, så skulle jeg lade være med at tage min medicin fra nu af. Det er jeg ikke særlig fresh på, for de piller gør mig trods alt rolig. Det var bare.. underligt.
Min bærbar er stadig herhjemme. De har endnu ikke ringet fra Århus og sagt at nu kunne jeg aflevere den. Det må godt snart gå hurtigt, for jeg mangler den totalt meget.
Det går også fint med det budget som Vizz og jeg har lagt for den her måned.. bortset fra at Vizz ikke får løn før om 8 dage :( så det er mig der må trække det. Det går nok. Det betyder bare at de ting jeg havde regnet med jeg skulle deltage i den her måned er aflyst. Bla. SKUMpicnic i Kbh.
Jeg er igang med at lave pølsehorn.. igen. Der er fandme ikke meget at lave i hverdagen når man bare går herhjemme. Det driver mig simpelthen til vanvid! Nu er dejen færdig med at hæve.. jeg går igen.
