Jeg.. har så mange tanker oppe i mit hoved. Skal jeg passe bedre på far? Skal jeg ringe til ham mindst én gang i ugen, for at forhindre at politiet en dag ringer og fortæller mig, at de har fundet min far.. på stuegulvet.. død.. af en overdosis og ensomhed. Er det virkelig mit ansvar? Har han ikke andre? Nej, det har han ikke, så må det jo være op til mig at ‘redde ham’. Skal jeg fortælle Vizz at jeg er herremeget i vildrede hvad angår ham og mig. Skal et forhold ikke have sine forskelligheder? Er de forskelligheder alt for voldsomme? Passer vi sammen? Jeg ved det ikke. Fuck mand.
Jeg skal starte på RIS på mandag, btw. Jeg skal være der tirsdag og onsdag hver uge. Jeg.. ved ikke hvad jeg synes om det. Jeg vil gerne, men den der bus jeg skal med om morgenen er fyldt med mennesker. Nederen, møgforkælede mennesker med alle deres bittesmå problemer, bittesmå egoer og bittesmå tissemænd og tissekoner. Der må jo være en grund, når de, uden skam, nedstirrer én som mig. “Hun ser værre ud end jeg gør, hendes nederenhed skal gøre mig mæt, muahahaha!” I er fucking unødvendige. Så er det sagt.
Næste weekend skal vi hente vores beagle, Amadeus. Dét glæder jeg mig til.
(jeg elsker Vizz – det er det eneste faktum der ikke er sløret i mit sind)
