Jeg synes det er skrækkeligt.
Jeg elskede den mand så meget, for al den dejlige musik han gav mig, da jeg var yngre. Jeg var 8 år da min storebror købte albummet “History” – og jeg ELSKEDE det. Min far forærede mig albummet et par måneder senere, og fra da af var Michael Jackson mit allerstørste idol. Jeg elskede The Earth Song så inderligt. Jeg havde sådan ca. 1.000 plakater hængende på min væg, hjemme på værelset. Jeg klippede billeder af ham ud af diverse ugeblade og lavede mine egne bøger hvor jeg digtede historier – det var hvad jeg fik tiden til at gå med, da min mor i den periode var fraværende pga. sin depression. Michaels musik lindrede en smerte jeg den dag i dag, ikke kan sætte ord på, fordi det stadig gør for ondt.
Derfor gør det også så forbandet ondt at vide, at han ikke længere er blandt os. Nogen vil måske mene jeg er herrenederen for at sige det her, men.. jeg elskede den mand. De sidste 5-7 år har jeg ikke rigtig hørt så meget af hans musik, medmindre de spillede det i radioen.. det var dog en glæde hver eneste gang. Men åh gud, jeg har fundet min History-CD frem og kan stadig huske samtlige tekster – hans musik lever videre i mig og de tusindvis af fans der elskede ham for det han gav os. Fuck pædofili-anklagerne, fuck alle andre anklager – den mand var noget helt specielt. Øv, altså. Øv, øv, øv.
RIP Michael Jackson – tak for de lindrende, opmuntrende, glade, healende sange.
“Little Susie” fra albummet “History” reddede mit liv;
