Her er… STILLE!
25 okt 2011 Skriv en kommentar
in Ikke kategoriseret
Lidt modsigende, som et tegn på at mit liv er præcist det samme i disse tider.
Det går faktisk meget godt herhjemme. Vi skændes nærmest aldrig (med undtagelse af i går, men jeg var træt og havde ikke sovet i næsten 20 timer, så den tæller ikke). Vi er gode til at give hinanden plads nu. Vi joker med hinanden, griner af de samme ting, snakker om de lidt mere dybe ting og slapper af. Endelig.
Jeg har fået lagt et midlertidigt budget som jeg skal starte med at overholde fra den første november. Når jeg på et tidspunkt får min egen bolig, skal det budget laves fuldstændigt om. Men det til den tid.
Jeg har forresten fået mig sådan en fancy kjole. Let me show you:

Den kostede en årsløn (i hvert fald hvis jeg boede i Thailand) men den er det hele værd. Den er yderst smuk. Jeg var bange for at den enten ville være for lille eller for stor, men den passer perfekt. P-E-R-F-E-K-T! Nu mangler jeg bare nogen lækre stiletter og en ny BH fra hende den søde dame i Randers.. og, nåja, en omgang sort hårfarve i hele masken, så er jeg klar til min 25 års fødselsdagsfest til februar! Det bliver SÅ godt! Jeg har stadig ikke fundet ud af hvad vi skal have at spise, men den søde koge-kone jeg har hyret skal nok hjælpe mig, I’m sure of it!
Nå. Men nu er det også tid til at begynde at udforske folks julegaveønsker. Vizz har allerede købt min julegave. Det lyder underligt og “hvorfor nu det?!”, men han har købt en køkkenmaskine fra BOSCH til mig. 2000 kroner. Hvorfor han vælger at bruge så mange penge på en julegave til mig, forstår jeg ikke. Men jeg er glad, for jeg har altid ønsket mig sådan en “fooooooood prossesssssooor” som Gertrud plejede at sige. Men ikke noget med at åbne nu og bruge den til al slags madlavning, nænej, jeg må først åbne den juleaften, tsk. Men det bliver fedt at få lov at åbne så stor en gave, haha.
Nå, nu vil jeg se The Walking Dead og hygge mig med en masse zombier, blod og sex.
