Den der tandlæge.
11 dec 2011 2 kommentarer
in Ikke kategoriseret
Jeg besøgte ham den onsdag. Jeg fik en hurtig tandrensning og en ny tid, ugen efter. Det var i tirsdags, btw. Min visdomstand var der som sådan ikke noget galt med – jeg har en hud-lap (det sagde han!) der har puttet sig ned over tanden og under den kan bakterier og snavs samle sig i en periode og ende med at give mig en heftig omgang betændelse, hvilket var det der var sket. “Skyl din mund i klorhexidin når det sker”, så det gør jeg. Nå, men NOGET var der altså galt – jeg havde nemlig et fint lille hul i én af de øverste kindtænder, hurra! Det skulle så laves i tirsdags – jeg var blevet lovet en hulens masse lattergas og en pille der “fik mig til at være et helt andet sted” – men da jeg fik lagt mig på briksen sagde tandlægen “ja, så skal jeg lige stikke dig et par gange i munden”… SAY WHAT? Som om min tandlæge-skræk ikke var voldsom nok ved tanken om at skulle have lavet det hul, altså!
Nå.. men han stak mig én gang for oven.. og det kunne jeg nærmest ikke mærke! Jeg var så lettet mand.. altså, lige indtil han skulle stikke mig i undermunden, heh. “Jeg giver dig lidt ekstra hernede, for Christina skal fjerne tandsten helt nede under tandkødet når vi er færdige, det kan godt gøre lidt ondt”. Puha. Jeg tror han stak mig en 10-12 gange, heh. Der gik ikke mange sekunder før hele min kæft var totalt lam. Det føltes som om min underkæbe og underlæbe var 50 gange større end normalt. Der gik ikke lang tid før de var færdige, heldigvis.
Da jeg kom hjem (stadig med et ansigt der hverken kunne det ene eller det andet) skulle jeg ringe til Telenors kundeservice for at høre om centralen i Silkeborg var oppe at køre igen. Han fattede ikke et klap af hvad jeg sagde, lol. Det gjorde jeg sådan set heller ikke selv. Men internettet vendte tilbage, jeg faldt i søvn og da jeg vågnede var min mund normal. Hurra! Jeg overlevede og mine tænder ser herreflotte ud :D
Jeg overvejer forresten at lave en ekstra blog på engelsk, så en hvis anden kan følge med, heh. Nu må vi se. Godnat!

dec 16, 2011 @ 13:06:38
En vildt sjov fortælling… Jeg har prøvet noget lignende med en visdomstand der havde placeret sig på en måde sådan der var en lomme under tanden hvor bakterierne festede løs. Man er godt nok ikke til noget som helst i timerne bagefter en sådan tur.
Havde du ikke ondt dagen efter?
dec 16, 2011 @ 15:10:22
Nej, jeg var kun en lille smule øm omkring min labret-piercing, men andet var der ikke – heldigvis! :)
Havde forventet det store smertehelvede (jeg er sådan en tøs!) men jeg må have været heldig, haha :P